Sko til den grønne hær

25.07.2016

De arbejder som små myrer. De sveder tonsvis af sved. De går tusindvis af kilometer. Flere end 700 frivillige knokler hver sommer for at afvikle Grøn Koncert i otte danske byer på kun 12 dage. De kaldes Det Grønne Crew. Bjerregaard Sikkerhed har leveret sikkerhedssko til de frivillige ildsjæle. 

Når Grøn Koncert-karavanen hver sommer sætter sig i bevægelse, venter der to ugers hårdt arbejde for de flere end 750 frivillige, som bistår med at afvikle de populære friluftskoncerter for omkring 165.000 koncertgæster. Sammen med de mange ildsjæle giver de den gas til fordel for Muskelsvindfonden, som i samarbejde med Tuborg står bag Grøn Koncert.                        

Fra 40 til 1400 frivillige

Der er tale om et af Danmarks største og mest imponerende logistik-projekter, hvor alt koncertudstyr, bliver stillet op og skilt totalt ad igen for at blive flyttet på under ét døgn.

-         Ved den første koncert i 1983 bestod karavanen af 40 frivillige, to folkevognsrugbrød, en lastbil og en varevogn samt tre solister, så der er mildt sagt sket noget siden den første koncert, fortæller frivillighedsleder Jacob Bostrup, der har været frivillig siden 1997, og som i dag styrer de flere end 750 frivillige ildsjæle, der kaldes Det Grønne Crew eller ”Kræwet”.

Venteliste på at gøre en forskel

Mange foreninger klager over, at det bliver sværere og sværere at få folk til at møde op og deltage i forberedelse og gennemførelse af arrangementer. Den tendens mærker man ikke hos Muskelsvindfonden.

-       Vi åbner for tilmelding i midten af februar, og i løbet af de to første døgn har vi sikret flere end 50% af de frivillige, vi skal bruge til sommerens koncerter, siger Jacob Bostrup

Smittet med positivisme

Engagementet undrer ikke Søren Boye, adm. direktør i Bjerregaard sikkerhed A/S, som er en af Muskelsvindfondens mangeårige sponsorer og samarbejdspartnere.

-       Grøn Koncert er jo et vanvittig sympatisk projekt. Derudover forstår teamet at skabe en folkefest, som alle opfatter som en positiv happening. Uanset om man kommer på sekretariatet eller til koncerterne, bliver man smittet med den ekstremt positive energi, der omgærder alt og alle. Og jeg forstår godt, at der er venteliste på at give en hånd med, siger Søren Boye.

Afslutningskoncert med sikkerhedspris og bonus

Ved årets sidste koncert overrækkes prisen ”Den Gyldne Sikkerhedssko” traditionen tro til det medlem af kræwet, der ifølge kollegerne har gjort mest for sikkerheden. Bjerregaard Sikkerhed A/S - som også leverer sikkerhedssko til alle de frivillige - står bag anerkendelsen.

I år vil adm. direktør Søren Boye som et ekstra skulderklap også overrække en check på et 6-cifret beløb til Muskelsvindfonden. Pengene er indsamlet under en kampagne i maj og juni, hvor der ved salg af bestemte sikkerhedssko hos Bjerregaards forhandlere doneret 25 kroner pr. par til Muskelsvindfondens arbejde.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er vores eksperter altid lige ved hånden.

Ring 46 55 00 00